Sammen om ledelse
'Sammen om ledelse' er Socialpædagogernes podcast om fagligt lederskab.
I podcasten møder du dedikerede og engagerede ledere, som sammen vender dilemmaer og visioner om ledelse og det at være leder på en socialpædagogisk arbejdsplads.
De deler ud af egne erfaringer, overvejelser og viden, og forhåbentlig kan deres perspektiver være med til at inspirere dig i dit eget lederskab.
Har du et dilemma om ledelse, du synes, vi skal tage op – eller har du selv lyst til at deltage i podcasten, så skriv til os på sammenom@sl.dk
Tak fordi du lytter med!
'Sammen om ledelse' er Socialpædagogernes podcast om fagligt lederskab.
I podcasten møder du dedikerede og engagerede ledere, som sammen vender dilemmaer og visioner om ledelse og det at være leder på en socialpædagogisk arbejdsplads.
De deler ud af egne erfaringer, overvejelser og viden, og forhåbentlig kan deres perspektiver være med til at inspirere dig i dit eget lederskab.
Har du et dilemma om ledelse, du synes, vi skal tage op – eller har du selv lyst til at deltage i podcasten, så skriv til os på sammenom@sl.dk
Tak fordi du lytter med!
Listen on:
Episodes
Aug 20, 2026
Aug 20, 2026
24 min
Farvel til traditionel ledelse – og goddag til medledelse, hvor ansvar og beslutninger flyttes ud til medarbejderne og deres teams. Den udvikling finder sted på mange arbejdspladser i disse år – måske også på din?
Men hvad sker der, når du som leder ikke er enig i de beslutninger, medarbejderne træffer? Og er der en grænse for medledelse?
Det diskuterer et panel af tre socialpædagogiske ledere i dette afsnit af Sammen om ledelse.
De har alle gjort op med den traditionelle lederrolle og arbejder nu med forskellige grader af medledelse. Få deres konkrete eksempler på fordele og udfordringer ved medledelse – og inspiration, hvis du selv overvejer at indføre (mere) medledelse på din arbejdsplads.
I panelet: Mie Karleby, forstander for botilbuddet Kamager under Region Hovedstaden. Troels Malthe Pedersen, funktionsleder på Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret i Gentofte. Michelle Sandholm, Teamleder i Botilbuddene Brøndby.Vært: Tina LøvbomTilrettelæggelse og produktion: Tina Løvbom og Frederikke Halling HastrupRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Hvad kan Socialpædagogerne tilbyde dig som leder? Find alle medlemsfordele for ledere lige her.
Aug 20, 2026
24 min
Jun 25, 2026
Jun 25, 2026
17 min
Men hvordan lykkes du som leder med at skabe et fælles fagligt fundament, der gennemsyrer en hel organisation i både det daglige arbejde med borgerne, dokumentationen og supervision? Og får alle medarbejdere til at holde fast i den nye retning, når andre metoder og arbejdsgange lokke?
I dette afsnit af "Sammen om Ledelse" skal du møde socialpædagogisk leder Jana Schwarz fra Center for Bostøtte og Aflastning i Kolding.
Sammen med sine lederkolleger har hun stået i spidsen for implementeringen af KRAP som fælles faglig metode i alle afdelinger - og i episoden fortæller hun om processen og sin rolle som leder.
Lyt med og få inspiration til implementeringsstrategier, lederens rolle i at sætte retning, oplæring og intro af nye medarbejdere, brug af supervision og netværk, samt gevinsterne for dokumentation og borgernes udvikling – kort sagt; hvordan du lykkes med at holde fast i en fælles faglig retning.
Medvirkende: Jana Schwarz, afdelingsleder Center for Bostøtte og Aflastning, Kolding KommuneVært: Tina Løvbom PetersenTilrettelæggelse og produktion: Tina Løvbom PetersenRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Jun 25, 2026
17 min
May 28, 2026
May 28, 2026
23 min
I årevis har du stået skulder ved skulder med dine kolleger. I har delt frustrationer, grin, travle vagter og måske også tanken om, at I nogle gange godt kunne savne mere åbenhed og inddragelse i ledelsens beslutninger.
Men pludselig sidder du selv på den anden side af bordet. Du er ikke længere bare kollega. Du er leder.
Og hvad gør det egentlig ved relationerne, når du går fra at være en del af fællesskabet til at have ansvaret for det? Hvordan træder du i karakter som leder for tidligere kolleger?
I dette afsnit af Sammen om ledelse sætter vi fokus på de dilemmaer og udfordringer, der ofte følger med, når man går fra at være kollega til at blive leder.
Du skal møde tre forholdsvis nye ledere, som fortæller om bl.a. loyalitetskonflikter og forventningspres – og som kender til både tvivlen og det forventningspres, der kan følge den nye rolle.
Panelet deler konkrete strategier, de bruger i deres lederskab, bl.a. medledelse, facilitering frem for hurtige løsninger, være til stede i driften, og hvordan man håndterer følelsesmæssigt belastende samtaler uden at brænde ud.
I panelet: Morten Riisgaard Hansen, funktionsleder i JAC Vestegnen. Michelle Sandholm, teamleder i Botilbuddene Brøndby. Tim Nøraa, teamleder i Blindenetværket Gentofte.Vært: Tina LøvbomTilrettelæggelse og produktion: Tina Løvbom og Frederikke Halling HastrupRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
May 28, 2026
23 min
Apr 23, 2026
Apr 23, 2026
19 min
Som leder for socialpædagoger er du vant til at navigere i komplekse menneskelige relationer – på et felt, hvor arbejdet kan være følelsesmæssigt krævende.
Men hvis en medarbejder har svært ved at holde fokus på kerneopgaven, fordi vedkommende står midt i en livskrise og har de svære følelser med sig på arbejde – hvordan skaber du så balance mellem hensyn til den enkelte, teamets trivsel og driften af kerneopgaven?
Det diskuterer panelet i dette afsnit af Sammen om ledelse.
De deler konkrete eksempler på, hvad de gør for at tage hensyn til medarbejdernes personlige følelser – og samtidig sikrer, at det ikke går ud over fagligheden. Det handler om grænser, transparens, kultur i teamet og betydningen af at vurdere, om medarbejderen kan udføre sit arbejde.
Har du tænkt over, hvor din egen grænse går for, hvor mange følelser man må tage med på arbejde? Lyt med og bliv inspireret.
Er du leder på en socialpædagogisk arbejdsplads? Se her, hvad Socialpædagogerne kan gøre for dig
Har du selv et ledelsesdilemma, du vil have løst? Så skriv til os på sammenom@sl.dk
I panelet: Mary Ann Brix, tilbudsleder Beskæftigelse og Uddannelse, Specialområde autisme, Region Midtjylland. Mads Sørensen, leder af Handicap Midt i Viborg Kommune. Maiken Søgaard, leder af Ungdomskollegierne og Foranstaltning I Viborg.Vært: Tina LøvbomTilrettelæggelse og produktion: Tina Løvbom og Frederikke Halling HastrupRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Apr 23, 2026
19 min
Mar 26, 2026
Mar 26, 2026
14 min
Hvad gør du som leder, når et højt sygefravær udfordrer både arbejdsmiljø, faglighed og bundlinje?
Det får du Kirsten Ryborg Jensens bud på i denne episode af Sammen om ledelse.
Hun er socialpædagogisk leder på Bocenter for unge og voksne med særlige behov i Hillerød Kommune. Sammen med sine syv lederkolleger har hun systematisk arbejdet med at nedbringe sygefraværet på stedet – blandt andet gennem opfølgende samtaler og individuelle løsninger.
Og det er lykkes dem at knække koden: Sygefraværet er halveret, trivslen hos både medarbejdere og borgere stiger, og det er ikke længere nødvendigt at bruge eksterne vikarer.
Og som ekstra gevinst er det også blevet lettere at rekruttere nye kolleger.
Hør om Kirsten Ryborg Jensens vej til et lavere sygefravær – og få hendes bedste råd til at komme i gang, hvis også vil skabe en lignende forandring på din arbejdsplads.
Medvirkende: Kirsten Ryborg Jensen, afdelingsleder Bocenter for unge og voksne med særlige behov i Hillerød KommuneVært: Tina LøvbomTilrettelæggelse og produktion: Tina LøvbomRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Mar 26, 2026
14 min
Feb 26, 2026
Feb 26, 2026
14 min
Måske du kender det her scenarie:
Der lander hele tiden nye ting på dit bord: akutopgaver, budgetkrav og andet, som kræver din opmærksomhed nu og her.
Og samtidig skal du sikre efteruddannelse, supervision, tid til faglig refleksion og gode overlap.
Så hvad gør du?
I dette afsnit af Sammen om ledelse tager vi fat i, hvordan du som socialpædagogisk leder kan prioritere faglig ledelse i en presset hverdag.
Panelet diskuterer alt fra korte døråbningssamtaler, kalenderstruktur og fokus på psykologisk tryghed, og giver dig inspiration til, hvordan du selv kan gribe dilemmaet an.
I panelet: Iben Olsen, leder af Bornholms kommunens Familiepleje og støttekorps. Stine Borg, leder af Ungehuset – et visiteret tilbud til sårbare børn og unge. Karina Jensen, leder af Løvstikken, et specialiseret børne-unge hjem for børn og unge med varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Vært: Tina LøvbomTilrettelæggelse og produktion: Tina Løvbom og Frederikke Halling HastrupRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Feb 26, 2026
14 min
Jan 29, 2026
Jan 29, 2026
24 min
Konflikter mellem medarbejdere kan opstå i et ellers godt arbejdsmiljø. Men hvornår er det dit ansvar som leder at træde til – og hvornår skal teamet selv finde løsningen?
I dette afsnit af Sammen om ledelse sætter vi fokus på, hvordan du som leder håndterer konflikter og samarbejdsproblemer mellem medarbejdere.
Panelet af tre socialpædagogiske ledere deler konkrete eksempler på, hvilke konflikter de oplever på arbejdspladsen – og hvad de gør for at forebygge og håndtere de situationer, hvor personlige knaster mellem medarbejdere risikerer at ramme fagligheden.
I panelet: Mary Ann Brix, tilbudsleder Beskæftigelse og Uddannelse, Specialområde autisme, Region Midtjylland. Mads Sørensen, leder af Handicap Midt i Viborg Kommune. Maiken Søgaard, leder af Ungdomskollegierne og Foranstaltning I Viborg.Vært: Tina LøvbomTilrettelæggelse og produktion: Tina Løvbom og Frederikke Halling HastrupRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Jan 29, 2026
24 min
Jan 8, 2026
Jan 8, 2026
15 min
Mennesker med handicap dør i gennemsnit 20 år tidligere end den øvrige befolkning. Det skal der laves om på!
Sådan tænkte socialpædagog og øverste leder for de kommunale bo- og dagtilbud i Bornholms Regionskommune, Natasha Sander Mortensen – og så kastede hun sig ind i kampen for at skabe mere lighed i sundhed for mennesker med udviklingshandicap.
I programmet fortæller hun, hvordan hun har grebet udfordringen an – hvilke initiativer, hun som leder har været med til at søsætte, der skal gøre det lettere for mennesker med udviklingshandicap at tage imod behandling, når de bliver syge.
Det handler bl.a. om et tæt samarbejde med almenpraksis og psykiatri – og om at give socialpædagoger nøglerollen som dem, der kan bygge bro til sundhedsvæsenet.
Medvirkende: Natasha Sander Mortensen, leder for de kommunale bo- og dagtilbud i Bornholms RegionskommuneVært: Tina LøvbomTilrettelæggelse og produktion: Tina LøvbomRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Jan 8, 2026
15 min
Nov 27, 2025
Nov 27, 2025
19 min
Hvad gør du som leder i de situationer, hvor pårørende ikke føler sig mødt og respekteret – og dine medarbejdere synes, at de bruger alt for meget af deres arbejdstid på at opfylde irrelevante krav fra de pårørende?
I dette afsnit af Sammen om ledelse sætter vi fokus på pårørendesamarbejdet. På hvordan du skaber balancen mellem at møde de pårørende fagligt og professionelt, så de godt tør slippe kontrollen lidt – og samtidig inddrager deres erfaringer og perspektiver. Og hvordan du motiverer medarbejderne til at se samarbejdet med pårørende som en vigtig del af kerneopgaven.
Panelet deler konkrete eksempler på, hvordan de forebygger konflikter mellem pårørende og medarbejdere – og hvordan de på deres arbejdspladser skaber rammerne for det gode pårørendesamarbejde.
I panelet: Tina Mørkeberg Hansen, socialpædagog og daglig leder på Botilbuddet Skelhøj i Egedal Kommune. Jan Soloy, socialpædagog og stedfortrædende forstander på Camillehusene i Gentofte. Maria La Cour Tybjerg, socialpædagog og afdelingsleder i Pigernes Hus – en del af Fårupgård Ungecenter i Vejle Kommune.
Vært: Tina LøvbomTilrettelæggelse og produktion: Tina Løvbom og Frederikke Halling HastrupRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Leder på det socialpædagogiske område? Se hvad Socialpædagogerne kan gøre for dig
Nov 27, 2025
19 min
Oct 30, 2025
Oct 30, 2025
21 min
Som leder har du ansvar for både den daglige drift, økonomien og for at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere kan udvikle sig. Men hvad med dit eget arbejdsmiljø som leder?
Hvordan tager du ansvar for din egen trivsel og faglige udvikling og sammen med hvem? Det diskuterer panelet i dette afsnit af Sammen om ledelse – og du kan høre om deres erfaringer med faglig sparring, supervision, netværk, fysisk aktivitet og grænsesætning for at bevare balancen i arbejdslivet.
De deler konkrete eksempler på, hvordan de prioriterer refleksionstid, sårbarhed i lederskabet og telefonfrihed – og hvorfor det er vigtigt at skabe psykologisk tryghed, både i ledelsesgruppen og over for medarbejderne, for at kunne lede bæredygtigt.
Medvirkende: Annette Thye, socialpædagog og faglig leder på Center for Botilbud og Beskæftigelse i Ølsted - Jonas Jepsson - socialpædagog og afdelingsleder i Socialpædagogisk Center i Næstved - og Tina Falk Nielsen, socialpædagog og botilbudsleder på Skelhøj og Søvænget i Egedal Kommune.Vært: Tina LøvbomTilrettelæggelse og produktion: Tina Løvbom og Frederikke Halling HastrupRedaktør: Frederikke Halling Hastrup
Hvad kan Socialpædagogerne gøre for dig som leder? Se alle medlemstilbud her: For dig som er socialpædagogisk leder
Oct 30, 2025
21 min



